KulturCamp i sommerferien
Kl. 10.00-15.00: Hvad skal du lave i uge 27? Drømmer du om at lave en museumsudstilling, så tilmeld dig MuseumsCamp.
Prøv KulturCamp - det nye fælles sommerferietilbud til børn og unge i uge 27.
Glæd dig til fire kreative og intense dage. Med temaet ”Her er jeg – Hvem er du?” som omdrejningspunkt skal vi sammen skabe, sætte fantasien fri og have gang i alle sanser. Museum, kulturskole, bibliotek og kulturhus er gået sammen om et nyt sommerferietilbud til børn og unge i alderen 10-15 år.
Hvad enten du tilmelder dig fire dages BandCamp, DesignerCamp, DramaCamp, MuseumsCamp, TegneserieCamp eller JournalistCamp får du undervisning af professionelle fagnørder. Du vil få en masse spændende og kreativt udfordrende oplevelser – og helt sikkert også møde nye venner.
Er du 10-15 år, og går du med en arkæolog eller udstillingsdesigner i maven? I MuseumsCamp besøger vi 2-3 historiske steder ved Skanderborg og laver en pop-up museumsudstilling, som I selv designer, og som åbner på den sidste dag.
Alle workshops afvikles i og omkring Skanderborg Bibliotek, Bybadet og Kulturhuset Skanderborg. Hver dag indledes med fælles morgensang og en god historie, før alle myldrer ud i de kreative værksteder.
Den sidste dag afsluttes KulturCamp 2023 med en fælles event, hvor alle hold optræder, udstiller og fremviser ugens produktioner og aktiviteter for forældre og søskende.
Læs mere om de forskellige Camps og tilmeld dig på Kulturhusets hjemmeside her.
KulturCamp 2023 er støttet af Kulturpuljen.