Møllemarked på Gl. Rye Mølle
Kl. 10.00- 16.00: Dansk Mølledag fejres med Møllemarked.
Gl. Rye Mølle får sejl på vingerne, og hvis vejret er til det, kan man opleve den gamle mølle køre.
Savværket inde i møllen er i gang, og man kan se, hvordan træ blev savet op i gamle dage, mens træskomanden laver træsko, og smeden smeder.
Der er tændt op i den gamle ovn, hvor der bages boller, og stemningen sættes af "Optimisterne".
Mølledagen byder også på markedsboder med kunsthåndværk, børneloppemarked og pandekagebagning for børn. Det er muligt at købe et lækkert måltid, et kop kaffe og en varm bolle og nyde udsigten over lyngbakkerne.
Kom og oplev en stemningsfuld dag sammen med hele familien.
Det sker på Gl. Rye Mølle, Møllestien 5, 8680 Ry. Entre.