Gravplads og mulig gravhøj fundet ved Herredsvejen
Arkæologerne graver i øjeblikket ved Herredsvejen i Hørning og finder levn fra yngre jernalder.
Birgitte er i fuld gang med at udgrave en lille jordfæstegrav fra ældre germansk jernalder. I baggrunden ses den formodede overpløjede gravhøj titte op ude på pløjemarken. Foto: Museum Skanderborg
Lidt forhistorie
I løbet af de sidste par måneder har der været gang i først en forundersøgelse og siden udgravning af grave, huse og hegn fra yngre jernalder, formodentlig den periode, som arkæologerne kalder ældre germansk jernalder (ca. 400-550 e.Kr.).
Udgravningen er et udkomme af planerne om forbedring af Herredsvejen, som løber syd om Hørning. Herredsvejen er af ældre dato, og kan genfindes på kort, der stammer fra slutningen af 1700-tallet. Hvor gammel vejen helt præcist er, er svært at svare på, men det er planen at arkæologerne skal følge med på udvalgte strækninger til næste år, hvor asfalten fjernes. Måske er de heldige at finde en ældre vej nedenunder og måske endda arkæologiske levn, som kan give et fingerpraj om, hvornår vejen kom i brug.
I forvejen er Herredsvejen kendt for sine to interessante vikingegravpladser, hvor særligt den østligste har vist sig at rumme et nationalt klenodie – nemlig en meget rig ryttergrav fra sen vikingetid, som blev opdaget i 2012. Du kan læse mere om ryttergraven i Fregerslev på denne side: www.vikingfregerslev.dk
Men på vejens vestlige strækning var der også to kendte gravhøje, herunder Møgelhøj, hvor der i 1898 er berettet om fund af stenoldsager. De igangværende udgravninger ligger omkring disse to gravhøje og har vist sig at rumme spændende oldtidslevn fra særligt yngre jernalder.
De to kar i den lille jordfæstegrav stod oveni hinanden. Yderst ses en lille skål med hank og indeni var placeret en med fint dekoreret vase med bunden op. Bunden var desværre pløjet væk, og der var kun ca. 10-15 cm tilbage af graven. Foto: Museum Skanderborg.
En mulig gravhøj?
På den nordlige side af vejen er der en lille bakketop, hvor der i flere år er blevet pløjet en del sten op. Museet har længe tænkt, at der muligvis lå en overpløjet gravhøj, men har ikke haft mulighed for at undersøge toppen nærmere. Ved udvidelsen af Herredsvejen blev det muligt at kigge nærmere på området helt op til toppen, men dog ikke henover toppen. Det nu udgravede areal går helt hen til kanten af den mulige høj, og i dette areal blev der fundet tre grave; en jordfæstegrav, en brandplet og en urnegrav. Alle dateres til yngre jernalder. Gravgaverne var simple lerkar, dog et enkelt af dem var smukt dekoreret og er medvirkende til at datere, i hvert fald den ene grav, til ældre germansk jernalder. De tre gravanlæg på sydsiden af den stenfyldte bakketop sandsynliggør, at der er tale om en overpløjet og endnu ikke registreret gravhøj. Dermed ligger der tre gravhøje omkring en lavning, som måske stod mere eller mindre fyldt med vand i oldtiden.
Bebyggelsen fra yngre jernalder
På begge sider af lavningen er der fundet levn af bebyggelse fra den yngre jernalder. Museet afventer endnu de naturvidenskabelige analyser som afgør den præcise datering, men enkelte genstande peger på, at også her befinder vi os i perioden ældre germansk jernalder. Det vil sige at vi formodentlig står overfor et af de sjældne øjeblikke i arkæologien hvor både grav- og boplads til samme befolkning i tid og sted, er lokaliseret. Det er ganske små områder der er undersøgt af en bebyggelse, som potentielt kan fylde flere hektar. Bebyggelsen formodes at fortsætte udover markerne ned mod syd.
Indtil videre er udbedringen af Herredsvejen undersøgt fra rundkørslen ved Kamstrup og til rundkørslen ved industrikvarteret. Den sidste strækning mod øst, som også går forbi ryttergraven, kommer først senere. Arkæologerne glæder sig allerede nu til denne del!
To af udgravningens arkæologer står her inde i resterne af det der en gang var et lille hus fra yngre jernalder. Stolpehullerne er her markeret med mel. Foto: Museum Skanderborg.