I slutningen af en mørk og rekord regnfuld februar påbegyndte museets arkæologer en mindre udgravning ved Korsvejen i den nordvestlige del af Skanderborg. Udgravningsområdet befandt sig højt i terrænet, nær ved toppen af et sandet plateau, og regnvandet kunne således – heldigvis – let trænge bort fra det meste af undersøgelsesområdet. Måske er netop den veldrænede råjord en medvirkende årsag til, at folk for ca. 2500 år siden – i tiden omkring overgangen fra bronze- til jernalder – valgte at bosætte sig på dette sted. I hvert fald fandt museets arkæologer spor efter to små hustomter, der sandsynligvis skal henføres til denne periode. Begge tomterne stammer fra langhuse af den treskibede type – dvs. at tagkonstruktionen blev båret af to stolperækker. Det mindste af husene anslås at have haft et areal på omkring 40 m² med en længde på ca. 10 m og en bredde på omkring 4 m. Det andet hus var en lille smule større og har sandsynligvis haft henved 60 m² under tag. Ikke langt fra denne sidstnævnte bygning fremkom yderligere to parallelle stolperækker, der muligvis repræsenterer sporene efter et tredje hus. Dette kunne dog ikke fastslås med sikkerhed, og det kan også tænkes, at stolperækkerne i stedet stammer fra to sporadisk bevarede hegnsforløb. Hegn og hustomter var imidlertid ikke de eneste forhistoriske spor, der dukkede frem af mulden. Til bebyggelsen hørte også en lille brønd foruden adskillige såkaldte kogestensgruber. Kogestensgruber er simple sten- og trækulsholdige jordovne, der som navnet antyder, kan være benyttet i forbindelse med madlavning.