Efterårsferie på Øm Kloster
Aften på Øm og Museumsdetektiv
I efterårsferien kan du gå i kloster og blive detektiv for en dag eller opleve stemningen på Øm Kloster i skæret fra måne, fakler og levende lys, når museet holder aftensåbent
Vi har pakket en rygsæk til dig med opgaver. Den får du udleveret når du kommer på besøg. Løs opgaverne sammen eller alene. Når du er færdig, er der en lille præmie.
Torsdag aften kan du besøge museet med en lommelygte i hånden og oplev den særlige stemning, der er når lyset er slukket. I mørket kan du møde "munke", som fortæller historier om dengang, der boede rigtige munke på Øm Kloster. Husk lommelygte!
Efterårsferie åbent:
Tirsdag d. 17. til søndag 22. oktober, kl. 10-16.
Torsdag d. 19. oktober kl. 18.30-20.30