Alle børn under 18 år har gratis adgang på statsanerkendte museer som Museum Skanderborg.
Det er også gratis for grupper, der gerne vil lære noget - skolegrupper (også voksne), børnehavegrupper, dagplejebørn osv.
Det er ikke altid, at Museum Skanderborgs åbningstider passer med skolebesøg, men vi lukker gerne op i administrationens åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-13.
Museumsbunkerne i Skanderborg Dyrehave har kun åbent i weekenderne om sommeren for publikum, men museet lukker gerne op gratis i forbindelse med skolebesøg. Skolebesøg bedes bestilles med rimeligt tidsvarsel.
Museumsafdelingerne Øm Kloster Museum og Museet på Gl. Rye Mølle har kun åbent i perioden 1. maj til om med skolernes efterårsferie i uge 42. Man kan derfor kun besøge disse afdelinger i denne periode, også i forbindelse med undervisning.
Klik på den museumsafdeling, I ønsker at besøge - eller find den i menuen til venstre.