Bamseovernatning på Gl. Rye Mølle
Kl. 17.00: Nu kan alle bamser få en oplevelse for livet
Alle børn er velkomne til at komme op på møllen med en af deres bamser. Vi samles, får en lille snack og synger en godnatsang, hvorefter børnene siger farvel til deres bamser. Når børnene og bamserne har krammet af, skal bamserne rigtig til at hygge sig.
Det er hemmeligt, hvad de skal lave, men man kan følge med på Gl. Rye Mølles Facebook side, hvor der løbende bliver lagt billeder op. Bamserne bliver puttet kl. 19.
Bamser og børn møder op fredag d. 15. november kl. 17.00 og lørdag d. 16. november kl. 9.00 åbnes møllens døre igen, så børn og bamser kan forenes.
Der er ingen tilmelding, man møder bare op.
HUSK: Den/de bamser som ikke kan undværes, skal blive hjemme, for de kan ikke hentes før end næste dag.