Mysteriet om den forsvundne nøgle
Kl. 10.00: Mysterieløbet på Øm Kloster
Mysteriet om den forsvundne nøgle på Øm kloster
Denne søndag gentager vi succesen fra sidste år og præsenterer i samarbejde med Mysterieløbet et spændende mysterium for familier og andre ”mysterieløsere”.
Året er 1241. Biskop Peder Elafsen har meldt, at han kommer for at besigtige Øm kloster om 14 dage.
Alt skal være klar til hans besøg. Der skal brygges øl, urtehaven skal luges, sovesalene skal fejes og biblioteket skal fremstå flot og præsentabelt.
Der er blot det problem, at en af munkene for flere år siden blev uvenner med Biskop Peder og derfor ønsker at sabotere hans besøg. Han har derfor stjålet nøglen til ølkælderen og låst den inde i en kiste. Kan i hjælpe med at finde den skyldige og skaffe nøglen tilbage?
Udstyret med et kort og nogle rekvisitter, skal deltagerne løse opgaver på selve museet og på en ca. 2,5 lang rute omkring klostret. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på www.mysterieloebet.dk
Vi gør opmærksom på, at dette mysterie er det samme, som vi havde sidste år! Du er naturligvis stadig velkommen, selvom du har deltaget tidligere.
Tilmeldingen åbner 1. februar 2025.