Kongens glasproduktion ved Glarbo
Kl. 16.00-18.30: Kom med på en kør-selv-tur til Glarbo-området og hør om Kongens glasproduktion.
På rundtur i privatbiler skal vi se på glasproduktion i Glarbo.
I slutningen af det 16. århundrede var der en større glasproduktion i skovene ved Gammel Rye, især omkring stedet Glarbo, der har sit navn efter denne industri. Det var kong Frederik 2., der tog initiativ til at bruge affaldstræ fra skovene i Skanderborg og Silkeborg til at producere trækul til glasovne. I 1596 leveredes 26.000 drikkeglas til Christian 4.s kroning, samt store mængder vinduesglas til kongelige slotte.
Man skal påregne en gåtur i kuperet terræn fra p-pladsen, så tag fornuftigt fodtøj på.
Mødested på p-pladsen bag Netto på Søtoften i Skanderborg kl. 16, hvorfra vi kører i egne biler. Samkøring kan aftales på stedet. Der er ingen tilmelding. Man dukker bare op.
Gratis deltagelse for medlemmer af Museumsforeningen. Andre: 40 kr.
Turen er arrangeret af Skanderborg Museumsforening i samarbejde med Museum Skanderborg.
Dato: 19. maj 2026 kl. 16.00 - ca. 18.30.
