Fortællehjørnet: Erik og Vibeke Bottke
Kl. 16.00: Fortællehjørnet med Skanderborg Museumsforening på FØLA. Erik og Vibeke Bottke fortæller om 50 år i Skanderborg.
I Oktober 1976 flyttede familien Bottke til Skanderborg for at drive detailforretning med herretøj. ” Den der går i andres fodspor kommer aldrig foran.” Denne morale har altid, helt fra ungdommens tid, været ledetråd for både Vibeke og Erik Bottkes gøren og laden i tiden både før og i særdeleshed under opholdet i Skanderborg. Begge har haft deres ungdom i Randers og er udlært i henholdsvis dame- og herretøjsbranchen.
På mødet den 27. oktober vil både Vibeke og Erik give indsigt i deres spændende udfordringer og sjove oplevelser i deres tid både før og efter 1976 samt, hvad der fik dem til at tage ophold og engagere sig i Skanderborg.
Sted: Salen, Birkevej 20 (FØLA), 8660 Skanderborg.
Tid: 27. oktober 2026 kl. 16:00
Gratis for medlemmer af museumsforeningen.
For ikke-medlemmer: kr. 40,-. OBS: Kun kontant i rede penge.
Vi tager ikke kort eller mobilepay.
Arrangeret af Skanderborg Museumsforening i samarbejde med Museum Skanderborg.
