
Fornemt besøg i bunkerne
Vi skriver nogen gange, at alt kan ske i Skanderborg Bunkerne: Se bare her, hvad der skete en sommerdag i skoven. Vi fik besøg af engelske Peter på 91 år, en vaskeægte D-dag veteran.
Han meldte sig som 16-årig, snød sig igennem nåleøjet og blev smidt ned på D-dag på Sword beach d. 06.06.1944 i Normandiet.
Han kunne derefter arbejde sig op gennem Europa for at slutte sin tjeneste i 1946.
Siden den dag har han ikke holdt et våben eller siddet i et militærkøretøj.
Men som I kan se på billederne herunder, blev Peter genforenet med et Enfield gevær og Jeep'en "Betty" efter 71 år på et besøg i Skanderborg Bunkerne.
Der skal lyde kæmpe respekt herfra, samt en stor tak for besøget.