
Galten Lokalarkiv deltog i sommerfest
I anledning af at plejecenteret Tjørnehaven holdte den årlige sommerfest, deltog Galten Lokalarkiv som vanlig.
Her havde vi plancher med udvalgte fotos fra Galten og omegn (nogle med mangelfulde oplysninger), PC- med adgang til arkibas og arkiv.dk, samt ringbind med oplysninger om bl.a. erhvervsdrivende i Galten, gårdhistorie, gravminder og foldere til Støtteforeningen.
Endvidere havde vi Annales årsskrifter med til salg. Der var ca. 130 gæster til sommerfesten og op imod 40 gæster kiggede forbi arkivet og gav nye oplysninger til fotos, aftalte nye afleveringer mv.