Skanderborg Historiske Arkiv har igen åbent for besøg
Nu er det igen muligt at komme forbi og se de spændende arkivalier, som arkivet ligger inde med. På arkivet sørger vi for at indsamle, bevare, registrere og tilgængeliggøre historiske dokumenter, som vedrører private personer, virksomheder, foreninger og institutioner. Skanderborg Historiske Arkiver dækker Skanderborg by og omegn.
Skal man derfor skrive en opgave, arbejde med slægtsforskning eller blot er interesseret i lokalhistorie, så tag en tur forbi arkivet. Vi står gerne til rådighed med hjælp og vejledning, så man har mulighed for at komme i gang med det, man ønsker.
På www.arkiv.dk kan man søge i arkivets samlinger, og se hvad vi har liggende af arkivalier. Derudover kan man også se op imod 40.000 indscannede billeder.
Det er dog nødvendigt at booke en tid inden besøget. Det gøres ved at sende en mail til mpm@museumskanderborg.dk. Oplys gerne, hvad I søger og sammen kan vi så finde en tid, der passer.