Spændende medlemstur på Skovby Møbelfabrik
Galten Lokalarkiv og Støtteforening var på besøg hos Skovby Møbelfabrik den 28. februar.
60 medlemmer af Støtteforeningen for Galten Lokalarkiv har været på besøg på Galtens næststørste virksomhed, der nu har eksisteret i 90 år. Vi fik en omfattende rundvisning på Frichsvej i den største af virksomhedens tre afdelinger. Her produceres der bl.a. borde og opbevaringsmøbler, hvoraf hovedparten eksporteres. Det interessante besøg sluttede i kantinen med kaffe og mange spørgsmål.
På billedet ses fabriksafdelingen på Frichsvej.