Spændende besøg hos AVK i Galten
Støtteforeningen for Galten Lokalarkiv var den 17. januar på besøg i AVKs nye hovedbygning på Søndergade.
Der var med 80 deltagere (+ en venteliste) god tilslutning til arrangementet, hvor man fik en orientering om og rundvisning i det nye hus og dets funktioner. Pernille Kjær, som sidste år kunne fejre 26 års jubilæum hos AVK, holdt et billedforedrag med gennemgang af AKVs mere end 80-årige udvikling siden 1941 og fortalte om planer for de kommende år, herunder bl.a. for Wedelslund, Jægerhuset – og museumsindretning. Besøget begyndte og sluttede med en forfriskning i kantinen.