
Nyt podcast afsnit
Hør det sidste nye nummer i serien Åsteder - fortællinger fra Gudenåen
I dette afsnit handler det om, hvordan Danmarks største sø, Tange Sø, bliver anlagt omkring 1920.
Da 1. Verdenskrig bryder ud i 1914 og tyskerne senere erklærer u-bådskrig, stiger priserne på kul. I 1917 er priserne på kul steget til det 10-dobbelte, og det er alvorligt. Derfor hives et tidligere dansk projekt op fra skrivebordsskuffen, hvor det er skitseret, at Gudenåens vand bør inddæmmes og bruges til el-produktion.
I podcastserien ”Åsteder – fortællinger fra Gudenåen”, fortæller Jytte Thorndahl fra Energimuseet hele den farverige historie om, hvordan Danmarks største kunstige sø er blevet til. Det er en historie om kloge og kvikke ingeniører – men det er også en fortælling om de mennesker, der måtte flytte fra hus og hjem, fordi deres huse skulle oversvømmes, og om de 500 mand med skovl og trillebøre som det manuelle arbejde krævede.