
Klosterhavens planter
På en tåget og grå efterårsdag kan sommerens smukke planter være med til at live gevaldig op
Billedet af salvien med de flotte blå blomster giver anledning til en kort beskrivelse af planten:
Salvie, som siden oldtiden har været betragtet som et universallægemiddel, er af benediktinermunkene bragt til Nordeuropa o. år 800. I 812 påbød Karl den Store, at 90 planter skulle dyrkes i alle hans riger og lande, og heriblandt havde salvien en fremtrædende plads. Planten blev ikke alene anvendt som lægeurt, men også til hekseri og trolddom og som elskovsmiddel. I folkemedicinen lever salvie stadig, men først og fremmest anvendes den som en skattet krydderurt.
I dag anvendes planten stadig mod øm hals og forkølelse, fordøjelsesbesvær og menstruationssmerter. Indholdet af fenolsyrer gør den virksom mod bakterier, mens indholdet af thujon virker desinficerende. På samme måde gør plantens østrogenagtige virkning den brugbar til behandling af overgangsalderens hedeture.
Læs mere om salvie og de mange andre planter i Øm Klosters have på herbariet
Få Nyhedsbrev fra museet
Museum Skanderborgs afdelinger udsender flere gange om året et nyhedsbrev til interesserede abonnenter.
Museum Skanderborg vil udsende nyhedsbreve både fra det samlede museum og fra de enkelte afdelinger med deres støtteforeninger. I nyhedsbrevet vil lejlighedsvise artikler om emner, som museets medarbejdere arbejder med, og der kan være henvisninger til nyheder eller arrangementer fra museets hjemmeside, som man har mulighed for at tilmelde sig.