
Helhedsplan for Museum Skanderborg
Byrådet har godkendt en helhedsplan for en langsigtet og ambitiøs modernisering og udvikling af Museum Skanderborg.
Med budget 2015 afsatte Byrådet midler til udarbejdelse af en helhedsplan for Museum Skanderborg.
Helhedsplanen blev godkendt på Byrådsmøde d. 25. maj 2016.
Helhedsplanen lægger op til en langsigtet og ambitiøs modernisering og udvikling af Museum Skanderborg som et selvstændigt museum, der til stadighed opdyrker og udbygger relevante samarbejdsrelationer.
Dette gælder i forhold til andre organisationer og institutioner i kommuen, hvor der skal samarbejdes om formidling, events og branding, og hvor muligheder for samlokalisering og fælles udnyttelse af ressourcer kan styrkes. Og det gælder eksternt i forhold til samarbejde med andre museer og organisationer, som kan styrke formidling af kulturhistorie, udvikling af events mv.
Helhedsplanen understreger, at Museum Skanderborg skal arbejde videre med formidling på stedet, som f.eks Escape og med udvikling af skoletjenesten.
Læs mere og se helhedsplanen her.
Få Nyhedsbrev fra museet
Museum Skanderborgs afdelinger udsender flere gange om året et nyhedsbrev til interesserede abonnenter.
Museum Skanderborg vil udsende nyhedsbreve både fra det samlede museum og fra de enkelte afdelinger med deres støtteforeninger. I nyhedsbrevet vil lejlighedsvise artikler om emner, som museets medarbejdere arbejder med, og der kan være henvisninger til nyheder eller arrangementer fra museets hjemmeside, som man har mulighed for at tilmelde sig.