| Dansk navn | Filtbladet kongelys |
|---|---|
| Plantenummer | 47b |
| Latinsk navn | Verbascum thapsus |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Relikter | Reliktplante |
| Indholdsstoffer | Bitterstoffer, saponiner, store mængder slim, flygtige olier. |
| Beskrivelse | En toårig plante, tæt besat med hvidlige hår, og op til 1-2 meter høj. Det første år får planten en stor bladroset og det andet år en stiv, opret, ugrenet stængel. Bladene er aflange til elliptiske, helrandede og med en smal vinget stilk. Blomsterne er gule og uldhårede og sidder i et smalt tætblomstret aks. Planten blomstrer i juli og august. Planten er udbredt i Asien og Europa med tyngdepunktet i Middelhavsområdet. Filtbladet kongelys er ret sjælden i Danmark |
| Kulturhistorie | Kongelysarterne har i årtusinder været brugt som lægemidler, men man ved ikke, hvilken art oldtidslægerne brugte. Frøene har en meget lang spiringsevne og efter arkæologiske udgravninger kan forekomme store mængder af planten. |
| Historiske anvendelse |
Henrik harpestreng (død 1244) beskriver kongelys som en hed og tør urt, der renser ond væske, der kommer af kulde og fugt. Christiern Petersen (1533) bruger den mod forstoppelse, diarre, koldfeber (malaria) og hæmorider. Henrik Smid (1546) siger, at kongelys stiller udvendige og indvendige smerter, mens Simon Paulli (1648) benytter kongelys mod tarmluft, hæmorider og malaria. Roden virker mod lungesygdomme blandt kvæg og heste. Blomster og rod bruges mod skadedyr og mod mus på kornlofter. Overtroen siger, at gnides hænderne med saft eller blomster kan man fange fisk med de bare næver. Blomsterne kan farve tekstiler gule, og stængler og blade har fundet anvendelse som lunter, lysevæger og til fakler. I dag anvender herbalister filtbladet kongelys mod luftvejssygdomme. Det er plantens slimløsnende egenskaber der gør den anvendelig mod hæshed, bronkitis, astma og kighoste. Kongelys er vanddrivende og beroligende og afhjælper betændelsestilstande i urinvejssystemet. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard. |
Klik for stort billede