| Dansk navn |
Mesterrod, Mesterurt, Storskærm |
|---|---|
| Plantenummer | 37 |
| Latinsk navn | Imperatoria ostruthium, peucedanum officinale, peucedanum os |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Flygtige olier, kumarinforbindelser. |
| Beskrivelse | En flerårig skærmplante med op til 1 m høje, hule stængler. Rodstokken er tyk og grenet og har en behagelig lugt. Bladene er dobbelt tredelte. Blomsterne er hvide, sjældnere rødlige, sidder i store skærme og blomstrer i juni-august. Mesterrod stammer oprindelig fra Syd- og Mellemeuropa. Planten er ret sjælden i Danmark. |
| Kulturhistorie | Planten ligner en mellemting mellem skvalderkål og kvan. Dens latinske navn peucedanum betyder ”bitter” og hentyder til plantens indhold af bitterstoffer. Mesterroden var en skattet lægeplante, der blev tillagt en særlig kraft. Det siges om mesterroden, at den kunne kurere alle sygdomme – heraf navnet. |
| Historiske anvendelse |
Hildegard af Bingen (ca. 1150) siger, at enhver form for feber kan kureres med mesterrod. Henrik Harpestreng (død 1244) omtaler mesterrod som en hed og tør urt, og den knuste rod drukket i vin klarer sygdomme i leveren, gulsot, bullen milt og blæresten. Henrik Smid (1546) anvender mesterrod mod kolde sygdomme, som lungesyge og hoste. Planten skulle tillige kunne uddrive dødt foster og rense legemet, og saften læge forgiftede sår. Mesterrod blev især dyrket og anvendt mod husdyrs sygdomme. Mod lungesyge og gulsot blandt kvæg samt lunge- og leverlidelser hos heste. Den pulveriserede rod gives som æggepulver for at stimulere æglægning blandt høns.*Roden er særlig magisk og blev anvendt af kloge koner og hekse til at forhekse mennesker med, men kunne også anvendes som modgift af forheksede personer og husdyr. I dag anvendes planten af herbalister som sved- og vanddrivende, mavestyrkende og beroligende middel og som krydderi i snaps og likør. |
| Yderligere info | Plantesaft på huden kan forårsage lysfølsomhed. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2003: ”Physica”. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Olesen, Anemette 2008: Klosterurter. Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard. |
Klik for stort billede