| Dansk navn | Moskus katost |
|---|---|
| Plantenummer | 60a |
| Latinsk navn | Malva moschata |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Slim, æterisk olie, garvesyre m.m. |
| Beskrivelse | Flerårig, ruhåret plante med stive, oprette stængler. Bladene er spredte, afrundede, men håndfligede med 5-7 ret spidse, fjerlignede afsnit. De øvre blade er dybere indskåret end de nedre og med smallere afsnit. De lyserøde eller hvide blomster er 3-6 cm i diameter og sidder enkeltvis i de øvre bladhjørner. Frugten består af en ring af smånødder omgivet af et bæger. Planten, der har en svag moskusagtig lugt, blomstrer juli-september. Den kan findes langs vejkanter, i enge og på græsområder. |
| Kulturhistorie | Moskus-katost er en gammel have- og lægeplante og er anvendt på samme måde som almindelig katost. I modsætning til almindelig katost, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, er Moskus-katurt ført hertil og formentlig indplantet i klosterhaverne. |
| Historiske anvendelse |
Siden oldtiden har katost været anset som et universallægemiddel. Henrik Harpestreng (død 1244) anvender den bl.a. mod forstoppelse, tandpine, smerter i brystet, bistik og bylder. Den er sårhelende og øger mælkeproduktionen både hos kvinder og kvæg. Henrik Smid (1546) skriver, at saften beskytter mod alle sygdomme, især epilepsi. Planten er i det hele taget benyttet mod alle lidelser, som mentes påført af hekse. Ifølge overtroen skulle man bære en katost på sig for at være sikker i kærlighed, og hvis man blev svigtet af sin elskede, skulle man blot stille en buket af katost foran døren, hvilket ville bringe den elskede tilbage igen. Planten bruges i dag som hostestillende middel, mod bronkitis, hæshed og halsbetændelse. Katostekstrakt renser huden. Både blomster og blade kan anvendes i salat. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lind, J. og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm. Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter. Olesen, Anemette 2006: Hekseurter. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. |
Klik for stort billede