
Så er Museum Skanderborgs årbog for 2018 på gaden!
Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad der foregår på et kulturhistorisk museum? Så kan du læse Museum Skanderborgs årbog, som netop er udkommet. Bogen er skrevet af museets ansatte samt specialestuderende.
Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad der foregår på et kulturhistorisk museum?
Så kan du læse Museum Skanderborgs årbog, som netop er udkommet. Bogen er skrevet af museets ansatte samt specialestuderende.
I bogen kan man både læse spændende beretninger fra arkæologiske udgravninger og om de arrangementer og udstillinger, der har været på museets forskellige afdelinger rundt omkring i kommunen.
Det er som om, årbogen vokser lige så stille fra år til år – denne gang lander den på over 140 sider. Men der er også meget at berette fra museet. Den arkæologiske afdeling har haft gang i mange udgravninger, og i bogen kan man blandt andet læse om undersøgelserne ved Firgårde, Fregerslev og Munkekroen.
Fortællingen om fabrikantsønnen Holger Blom, der rejste til København og blev en af Danmarks mest kendte modeskabere fik folk fra hele landet til at rejse til Museet på Adelgade i de godt 14 måneder, den stod. I løbet af året havde museet mange velbesøgte arrangementer i Holger Blom udstillingen. Se eller gense billeder og beskrivelser i årbogen.
Også en kunstudstilling i Ry blev det til i 2018, hvor museet i samarbejde med Ry bibliotek fremviste flere oliemalerier, tegninger og trykte anskuelsesbilleder af kunstneren Poul Steffensen, som museet har erhvervet fra en privat samler.
Der kan også læses artikler om Øm Kloster Museum samt historien om jernbanens indflydelse på Skanderborg og Hørning i anledningen af 150 års jubilæet.
Idéen med udgivelsen er, at oplyse folk om hvad der foregår bag kulisserne på museet, men også om hvad tankerne er for fremtidens Museum Skanderborg.
Museum Skanderborgs årbog giver et blik på, hvad der foregår bag kulisserne på museet og løfter sløret for nogle af tankerne for fremtidens Museum Skanderborg.
Vi håber, at I har lyst til at læse med.
Titel: Museum Skanderborg, Årbog 2018
Pris: 100 kr.
Kan købes : Hos Skanderborg Historiske Arkiv, Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg. Åbningstider: tirsdag - torsdag fra 10.00-16.00
Når Skanderborg Bunkerne, Øm Kloster Museum og Museet på Gl. Rye Mølle åbner, kan årbogen også købes herfra.