Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

Flerårig 40-80 cm høj plante med brunlige, hårede stængler og lancetformede, savtakkede blade og 4-delt krone med lilla blomster. Planten, som har en stærk aromatisk duft, blomstrer i juni-august. Kan findes forvildet fra dyrkning ved gærder og omkring byer, især på fugtige steder.

Der findes talrige myntearter, som har været kendt og benyttet gennem årtusinder både som krydderurt og som lægeplante. Mynten kendes allerede i den græske mytologi, og man har fundet mynte indlagt i mumierne i kongegravene i Egypten. Mynten blev spredt over hele Europa under Karl d. Store (hersker over det frankiske rige 768-814), idet den stod opført på listen over de planter, der skulle vokse ved hans byer og borge. Er formentlig indført i Danmark af munkene o. 1200.

Mynte er blevet brugt af både jøder, grækere og romere længe før vor tidsregning. Især romerne yndede mynten som krydderi.
Den græske læge Hippokrates (ca. 460-370 f. Kr.) siger, at mynte virker varmende og urindrivende.
Henrik Harpestreng (død 1244) skriver bl.a., at grøn mynte i maden fremmer fordøjelsen og forhindrer opkastning, syge testikler bades med vandafkog, og på mælkespændte bryster lægges den knuste urt. Saften blandet med honning hjælper mod øresmerter. Desuden kan planten, drukket med suppe, fremskynde fødsler.
I dag anvendes grøn mynte især til te, i tandpasta og som krydderi og gelé. Mynte-te virker mod fordøjelsesbesvær, hovedpine og dårligt kredsløb. Mentolet i planten virker bakteriedræbende, kølende og bedøvende.

Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og Flora.
Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs Urter.