Bulmeurt i hobetal
|
Grundlæggeren af den nuværende klosterhave på Linds særlige interesseområder var svampe og reliktplanter. Det var kommet apotekeren for øre, at da Nationalmuseet i 1912 stak spaden i jorden ved ruinerne af Øm Kloster, var en uventet kilde til stedets historie dukket frem af mulden. For pludselig spirede frø af bulmeurt op i jorddyngerne. Bønderne rundt omkring Øm Kloster kendte ikke denne store og ret ildelugtende plante fra deres egne haver. Jens Lind blev derfor overbevist om, at disse frø fra bulmeurten havde ligget uberørt i jorden siden reformationen. Med udgravningerne fik frøene lys og luft og begyndte at vokse. |
|
|
Botanikeren Jens Lind drømte om at anlægge en klosterhave ved Øm Kloster. Lind undersøgte området for andre reliktplanter end bulmeurten, og fandt 13 arter i alt. Han ønskede at give museumsgæsterne en oplevelse af, hvordan en klosterhave så ud og duftede i middelalderen. De 13 reliktplanter skulle udgøre grundstammen i havens bestand. Derudover plantede Lind 53 andre arter, som med stor sandsynlighed også havde vokset i klosterhaven på munkenes tid. Disse kom fra hans egen have og fra Københavns Universitets botaniske have. |
|
|
Jens Lind og udgravningsleder C. M. Smidt valgte at placere haven i den nyanlagte ruinpark ved siden af Klosterhuset, et udstillingshus som netop var blevet opført. Haven blev anlagt i 1926 og er dermed Danmarks ældste klosterhave. Haveplanen, med de retvinklede parceller, blev taget fra udenlandske kilder til middelalderlige klosterhaver. Man ved ikke, hvordan munkenes have har set ud på Øm Kloster, eller hvor på området den har ligget. Men det er sandsynligt, at der var snorlige gange og retvinklede bede. Bedene har sikkert hævet sig over gangene og været beklædt med brædder. |
|