Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

Flerårig urt som om foråret skyder en 10-30 cm høj stilk om hvis fod, der vokser en roset af aflange, takkede blade. I toppen af den bladløse stilk sidder en buket af lysegrønne, klokkeformede bægre, hvorfra den gule og sødt duftende blomst med fem orange pletter i svælget hænger. Kodriver blomstrer i april-juni, og vokser især på græsrige skrænter og høje enge, gerne i kalkrig jord. Den er almindelig udbredt i Danmark.

Planten er indført i klosterhaverne fra den vilde danske flora. Den har tidligt været brugt som lægeplante. Hildegard af Bingen (1100-tallet) kalder den Himmelschlüssel (himmelnøgle) fordi den kommer frem om foråret, hvor himlen åbnes og sender solens stråler ud over jorden på ny.

Hildegard af Bingen (1098-1179) anbefaler kodriver mod melankoli. I tråd med dette skriver Henrik Smid (1546), at planten styrker svage mennesker, som skal komme sig efter lang tids sygdom. Udvortes bruges planten mod hævelser fra giftige bid og mod hovedpine. Desuden skriver han: ”De kvinder, som vil have et klart og skønt ansigt, de overstænker blomsterne med vin og destillerer så vand deraf, med hvilket de stedse vasker sig… og mener, det stedse borttager al ansigtets urenhed.
Hos Simon Pauli (1648) anvendes kodriver mod lammelser og som smertestillende grødomslag på fødder med podagra. Planten har mange anvendelser i folkemedicinen, bl.a. mod gigt, krampe, lammelser, kighoste, lungebetændelse, hovedpine og søvnløshed. Den er desuden mildt vanddrivende og afkog bruges som omslag på sår.

Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1994: Politikens florabog.
Lademanns naturfører Farve-flora. 1974.
Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Thursová, L. 1979: Komma´s Lægeplante leksikon.