
Øm Kloster af Hans Krongaard Kristensen
Bognyhed! Netop udkommet hovedværk om Øm Klosters arkæologiske historie
Øm Kloster tæt ved Skanderborg blev anlagt i 1172 af cisterciensermunke og blev nedrevet igen i 1561 efter befaling af Kong Frederik II, da materialerne skulle genbruges til Skanderborg Slot. Siden har Øm Kloster vagt stor arkæologisk og historisk interesse - både på grund af to velbevarede skrifter fra klosteret, men også på grund af de mange arkæologiske udgravninger af de middelalderlige klosterbygninger, der har sikret stor viden om perioden. Resultaterne af de mange udgravninger er ikke før blevet publiceret.
Det sker så nu med denne publikation: ’Øm Kloster’ skildrer klosteranlæggets bygningshistorie på baggrund af talrige arkæologiske undersøgelser gennem årene. Der er tale om en grundlæggende fremstilling, der kildekritisk samler de forskellige undersøgelsesresultater til en helhed. Bogen er rigt illustreret og er ganske enkelt hovedværket om Øm Klosters arkæologiske historie.
386 sider rigt ill.
Hardback
Udgivet 7. september 2020 af Jysk Arkæologisk Selskab.
Bogen kan købes gennem Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag samt på Museum Skanderborg og Øm Kloster Museum.
Pris: 350 kr.