Efterårsferie på Gl. Rye Mølle
Mange aktiviteter for børn og familien
Efterårsferie på Gl. Rye Mølle er fyldt med mange sjove aktiviteter for børn og familien. Sammen kan I gå på styltet, prøve trillebørløb og kæphestebanen, og se hvem der er den hurtigste. Bliv museumsdetektiv og gå på opdagelse i den gamle mølle eller tag i Lyngbakkerne med en særlig efterårsferie-Lyngbakke-banko og lær om stedets særlige natur. Hvis pladen afleveres på museet, er der en lille præmie.
Åbent torsdage til søndage fra 13-16.
Første søndag i efterårsferien d.15. oktober er der Levende Museum på Møllen. Du kan opleve træskomageren snitte træsko, mens hans kone spinder på rok eller tage en tur i hestevogn. Børnene kan bygge en drage, filte, lave perler og male på sten. Og vil du have presset dine egne æbler, så hjælper Låsby Æblets Venner. Du skal blot medbringe rene skyllede æbler og dunke, så kan du få friskpresset æblesaft med hjem.
Til Levende Museum vil der være salg af pølser, kaffe, te og saftevand.
Åbent kl. 10-16.