Øm Kloster Museum 100 år
Lørdag d. 6. juli er det 100 år siden Øm Kloster Museum åbnede dørene for første gang.
Lørdag d. 6. juli er det 100 år siden Øm Kloster Museum åbnede dørene for første gang.
For 100 år siden bestod Øm Kloster Museum af en ruinpark og et lille museum på ca. halv størrelse af den nuværende museumsbygning.
I 1924 var skeletsamlingen ikke en del af museet. Det kom først til ved en senere tilbygning i 1938.
Det lille museum var indrettet med to store skabe på nordvæggen fyldt med formsten og bygningsrester fra udgravningerne af Øm Kloster. Under vinduerne mod øst, blev der fremvist fine glaserede bygningssten, metal sager og brugsgenstande i montre.
På gulvet var anbragt en dobbelt sarkofag. Her lå to skeletter, som man dengang antog var abbed Jens og biskop Peder Elafsen. Den sidstnævnte blev dog først fundet i 1941, så den udstillede mand, var ukendt.
På væggen hang fotografier og en plan over klosteranlægget tegnet af udgraver og arkitekt C. M. Smidt.