Klosterhavens planter
Nu nærmer julen sig og årets sidste plantehistorie fra Øm Kloster, er selvfølgelig en julebebuder.
Julerosen er egentlig ikke en rose, men af ranunkelfamilien. Den er også kendt som sneklokke, snelilje, snerose eller julerod. Julerosen blomstrer i vinteren fra december og indtil april. Om julerosen skriver Hildegard af Bingen (ca.1150) at en person, der pludselig får et formørket sind, bør spise roden af julerose. Plantens skulle ifølge hende også tage gigtsmerter og hvis man døjer med brændende mavesmerter forskriver Hildegard findelt rod i vin, som drikkes til man får det bedre.
Planten blev i folketro anvendt til dyresygdomme som mund- og klovsyge og mod lungesyge samt til bekæmpelse af skadedyr som mus, fluer, lus og til at dræbe orm og larver på planter. Planten indeholder stoffet helleborin, som er giftigt og kan give udslet.
Glædelig Jul
Læs mere om salvie og de mange andre planter i Øm Klosters have på herbariet