Stor interesse for metaldetektorforedrag
Fuld hus til foredrag om metaldetektor og efterfølgende generalforsamling i Øm Klosters Venner
Mange var mødt op for at høre Allan Faurskov fortælle om hvordan man søger med metaldetektor og om, hvilke spændende fund han har gjort forskellige steder i Skanderborg Kommune.
Allan fortalte levende om det at gå med metaldetektor, en interesse – som ifølge ham selv var lidt af en passion. Udover et billedforedrag havde han taget sin metaldetektor og en række fund med, som det var muligt at se nærmere på.
Foredraget fandt sted tirsdag d. 21. februar 2017 i St. Sørens Hus i Gl. Rye.
Efter foredraget afholdtes generalforsamling i foreningen Øm Klosters Venner, hvis bestyrelse nu ser således ud:
Torben Christensen, formand
Jørgen Højland, næstformand
Ingeborg Doktor, sekretær
Eva Jensen, kasserer
Jan Bech Andersen, bestyrelsesmedlem
Susanne Gram, bestyrelsesmedlem
Birgitte Bang-Madsen, bestyrelsesmedlem
Tove Riis, suppleant
Ida Ebbensgård Jensen, suppleant