Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En flerårig plante med op til 3 m høje, klatrende stængler. Spiralrullede slyngtråde og en ru overflade hjælper planten til at klatre opad. Bladene er håndlappede, 5-7 fligede og tandede. De små gulgrønne blomster har fem kronblade og sidder i kvaste. Han- og hunblomster sidder på samme plante og blomstrer i juni-august. Frugten er et sort bær, som er meget giftigt. Planten er ret sjælden i Danmark men findes rundt omkring i hegn og gærder.

Planten er indført som lægeplante fra Sydeuropa. Oldtidslægerne anbefalede den mod gigt og epilepsi, som afførings- og brækmiddel og som abortfremkaldende middel. Roden blev tidligere solgt som alrunerod, en meget eftertragtet og dyr trolddomsplante, der var værd at plagiere.

Henrik Smid (1546) beskriver galdebær som afførende. Saft af roden skulle desuden hjælpe mod epilepsi og hovedpine, mens et plaster af roden skulle virke sårrensende. Galdebær blev i folkemedicinen brugt mod forstoppelse og vattersot og som ingrediens i salve til podagra. Desuden sagdes det, at den, som bar roden på sig, ikke kunne rammes af noget ondt.
Det er nok rodens lighed med alrunerod, en plante der tillagdes magiske kræfter, som har smittet af på galdebær.

Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter.
Nielsen Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse.

Galdebærplantens sorte bær er meget giftige. Dødelig dosis for børn er kun ca. 15 bær.