Galdebær
| Dansk navn | Galdebær |
|---|---|
| Plantenummer | 18a |
| Latinsk navn | Bryonia alba |
| Familie | Agurkfamilien |
| Giftig - ikke giftig | MEGET giftig |
| Relikter | Reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Indholdsstoffer | Giftige glykosider bl.a. det bittertsmagende bryonin og bryoidin. Alkaloidet bryonicin. |
| Beskrivelse |
En flerårig plante med op til 3 m høje, klatrende stængler. Spiralrullede slyngtråde og en ru overflade hjælper planten til at klatre opad. Bladene er håndlappede, 5-7 fligede og tandede. De små gulgrønne blomster har fem kronblade og sidder i kvaste. Han- og hunblomster sidder på samme plante og blomstrer i juni-august. Frugten er et sort bær, som er meget giftigt. Planten er ret sjælden i Danmark men findes rundt omkring i hegn og gærder. |
| Kulturhistorie |
Planten er indført som lægeplante fra Sydeuropa. Oldtidslægerne anbefalede den mod gigt og epilepsi, som afførings- og brækmiddel og som abortfremkaldende middel. Roden blev tidligere solgt som alrunerod, en meget eftertragtet og dyr trolddomsplante, der var værd at plagiere. |
| Historisk anvendelse |
Henrik Smid (1546) beskriver galdebær som afførende. Saft af roden skulle desuden hjælpe mod epilepsi og hovedpine, mens et plaster af roden skulle virke sårrensende. Galdebær blev i folkemedicinen brugt mod forstoppelse og vattersot og som ingrediens i salve til podagra. Desuden sagdes det, at den, som bar roden på sig, ikke kunne rammes af noget ondt. |
| Henvisninger/litteratur |
Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter. |
| Yderligere info |
Galdebærplantens sorte bær er meget giftige. Dødelig dosis for børn er kun ca. 15 bær. |

