Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En op til 80 cm høj, flerårig duftplante med meget aromatiske blade. Bladene er ellipseformede og fint savtakkede. Blomsterne er små, gule kurve siddende i en halvskærm. Planten stammer oprindelig fra Lilleasien. I dag sjældent forekommende, men kan findes forvildet fra gamle haver.

Den vellugtende plante var førhen en populær krydder-, pryd- og lægeplante. Planten har ikke noget at gøre med den balsam, som den katolske kirke anvender.

Hildegard af Bingen (ca. 1150) anbefaler knust balsam blandet med fedt mod kropslus og, kogt med talg, mod spedalskhed.
Henrik Harpestreng (død 1244) bruger urten mod feber og som urindrivende middel. Ligeledes siger han, at hovedpine forsvinder, når man lugter til balsam.
Christiern Petersen (1533) anvender øl- eller vinafkog med balsam mod tilstoppet lever og milt, mens Henrik Smid (1546) bruger den grønne plante i maden på samme måde som salvie. Den knuste rod indtages for at uddrive al gift og stiller tillige diarré og mavesmerter.
Planten har været en vigtig duftplante. Den blev anvendt mod dårlig luft i stuer og lagt mellem tøj mod møl og for den dejlige dufts skyld. Balsam blev førhen kaldt ”bibelblad”, da kvinderne, når de gik i kirke, lagde blade fra planten i deres bibel mod dårlig lugt. De sødtduftende blade var ligeledes et populært middel til parfumering af hårskyllemidler og badevand.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.