Humle
| Dansk navn | Humle |
|---|---|
| Plantenummer | 46 |
| Latinsk navn | Humulus lupulus |
| Familie | Hampfamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Reliktplante |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Indholdsstoffer | Æteriske olier, bitterstoffer, tanniner, flavonoide glykosider, fedtstoffer, aminosyre, østrogene stoffer. |
| Beskrivelse | En flerårig slyngplante med indtil 6 meter lange ru stængler. Bladene er håndlappede eller fligede. Blomsterne er enkønnede og uanseelige. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidserne, hunblomsterne i små rakler, der udvikler sig til humlekopper. Han- og hunblomster findes på forskellige planter. Planten blomstrer i juni-juli. Humle vokser vildt i Mellemeuropa. I Danmark findes humle vildtvoksende, forvildet fra tidligere dyrkning. |
| Kulturhistorie | Plinius, der bemærkede plantens evne til at omvikle andre træer, kaldte planten for ”pile-ulv”, heraf det latinske navn lupulus, der betyder lille ulv. Humle er en gammel kulturplante, der har fundet anvendelse siden romertiden i øl, ved rygning og som lægemiddel. I en liste over Øm Klosters ejendele fra 1554 kan det læses, at der i forrådskældrene stod anseelige mængder øl (22.000 liter), 70 liter humle og 22 tønder malt. Munkene har sandsynligvis selv dyrket humle og forarbejdet malt. Jens Lind bemærkede da også den stor mængde humle, der voksede i landsbyen Emborg og i Gl. Rye, før museet blev grundlagt i 1925. Han antog, at humlen stammede fra klostermunkenes tid. I dag vokser humle vildt i og omkring Øm Kloster. |
| Historisk anvendelse |
Hildegard af Bingen (ca. 1150) siger om humle, at dette ikke er nogen god plante for mennesket, fordi den gør, at man bliver melankolsk og får triste tanker, og den gør indvoldene tunge. Men plantens bitre smag får drikke til at holde længere. Henrik Harpestreng (død 1244) siger, at humle er en hed og tør urt, der anvendes til at rense milt og lever, hjælper kvinder til at nedkomme med dødt foster og renser alle lemmer for betændelse. Henrik Smid (1546) siger, at ung humle i mad renser blodet, og humle kogt i vin renser legemet for skadelige stoffer. I dag anvendes humle af herbalister mod søvnløshed, nervøse spændinger og krampe. Moderne forskning har påvist mange egenskaber, bl.a. en vanddrivende effekt på grund af plantens indhold af asparagin. De østrogene stoffer i humle kan stoppe menstruation, hvilket er konstateret blandt kvindelige humleplukkere. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Gregersen, Bo & Carsten Selch Jensen (red.) 2003: Øm Kloster. Lind, J.: Klosterhaven i Øm. Ny udgave uden årstal. Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm. Olesen, Anemette 2003: ”Physica”. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard. |
Klik for stort billede