Læge-Kulsukker
Dansk navn | Læge-Kulsukker |
---|---|
Plantenummer | 54 |
Latinsk navn | Symphytum officinale |
Familie | Rubladfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Bl.a. slimstoffer, allantoin, tanniner, æteriske olier, glykosider og steroide saponiner. |
Beskrivelse |
En flerårig, 40-100 cm høj, robust plante med bladroset det første år og oprette, grenede stængler uden vinger det følgende. Bladene er ruhårede. De nederste er grove, ovale til lancetformede og stilkede. De øvre er ustilkede og ovale. Blomsterne er 12-18 mm lange og purpurviolette til lyserøde eller hvidlige. Kronen har 5 korte flige og udragende griffel. Planten har fået sit navn, fordi ”roden er sort som kul udvendig, men indvendig er den hvid som sukker”. Kulsukker blomstrer juni-august. Den er oprindelig forvildet fra haver og kan nu findes overalt ved bebyggelser, i vejkanter, enge og langs floder. |
Kulturhistorie |
Kulsukker er gennem årtusinder blevet anvendt som sårhelende middel, og dens ry til dette formål har igennem tiden antaget en ligefrem mytisk karakter. Bl.a. skulle den efter sigende kunne hele en sprængt mødom, og kom man den i gryde sammen med kød, ville kødstumperne vokse sammen. |
Historisk anvendelse |
Hildegard af Bingen (o. 1150) siger om kulsukker, at ”den der spiser denne plante uden grund, vil få ødelagt gode væsker i kroppen. Men er man såret eller har svulster så vil denne plante hjælpe både ud- og indvortes”. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og Flora. |
Yderligere info |
Umådeholden indtagelse frarådes. Levnedsmiddelstyrelsen forbyder anvendelse i fødevarer. Udvortes kan planten anvendes uden problemer. |