Rød Hesteurt
Dansk navn | Rød Hestehov |
---|---|
Plantenummer | 63 |
Latinsk navn | Petasites hybridus |
Familie | Kurvblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Bladene indeholder garvesyre og slim, roden tillige et alkoloid og en flygtig olie. |
Beskrivelse |
En flerårig 70-150 cm høj plante med tyk, vandret rodstok og 15-40 cm høje blomsterskafter med rødlige skælblade og en klaseformet stand af små rødlige blomsterkurve, der skyder frem allerede i marts-april, mens de rosetstillede, langstilkede og hjerteformede grundblade, der kan blive 30-60 cm i tværmål, først dannes senere på foråret. Planten findes især omkring voldgrave ved herregårde og i forbindelse med klosterruiner. Kan i øvrigt træffes hist og her langs grøfter og vandløb. |
Kulturhistorie |
Planten er formentlig af munkene indført som lægeplante i Danmark i forbindelse med de store pestepidemier i 1200-1300-tallet, men allerede i antikken beskriver de græske læger Dioscorides og Galen bladene som sårhelende. Dette kan være grunden til, at man ofte finder planten omkring borgruiner, da stolte riddere ofte lå i strid med hinanden eller med herskesyge bisper og måtte lappes sammen af munke eller slotsfruer. Ifølge overtroen skulle plantens rødder beskytte mod torden og lynild. Heraf navnet tordenskræppe. |
Historisk anvendelse |
Roden er spist mod pest og lagt på pestsår og bylder. I 1400-tallet blev et øludtræk af roden tillige anvendt mod gigt. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. |