Almindelig Sar
Dansk navn | Almindelig Sar |
---|---|
Plantenummer | 8b |
Latinsk navn | Satureja hortensis |
Familie | Læbeblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Mad og medicin |
Indholdsstoffer | Garvestoffer, æterisk olie, harpikser, slimstoffer m.m. |
Beskrivelse |
En étårig buskagtig urt som bliver 15-40 cm høj. Den forgrenede stængel har grove hår og små, lancetformede blade. Blomsterne er tolæbede og sidder i et opsvulmet bæger. Blomsterne er hvide, lyserøde eller lilla og rige på nektar. Planten blomstrer i juni-september. Hele planten dufter meget krydret. Den vokser på solrige steder i veldrænet jord. |
Kulturhistorie |
Sar er primært en krydderurt, allerede højt skattet i oldtiden. Romerne brugte den f.eks. i en sauce med eddike. Sar smager lidt som timian, men har en peberagtig kvalitet. Den har traditionelt været brugt som krydderi i retter med bønner og kål, dels fordi dens smag passer godt til disse grøntsager og dels fordi den hæmmer tendensen hos kål og bønner til at give luft i maven. Desuden siges sar at stimulere appetitten. Planten er hjemhørende i Middelhavsområdet. Man ved ikke, hvornår planten kom til Danmark, men den nævnes af Henrik Harpestreng (død 1244). |
Historisk anvendelse |
Hos Henrik Harpestreng beskrives sar som vanddrivende og god for smerter i brystet og ved afføring. Omslag på hovedet kan tage hovedpine og drukket i vin med honning og peber virker den som et seksuelt stimulerende middel (afrodisiakum). Men: ”Kvinder, der venter barn, skal undgå sar, så hun ikke mister det”. |
Henvisninger/litteratur |
Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. |