Sæbeurt
Dansk navn | Sæbeurt |
---|---|
Plantenummer | 62 |
Latinsk navn | Saponaria officinalis |
Familie | Nellikefamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Saponin, et organisk stof, der findes i roden og opløst i vand skummer som sæbe. |
Beskrivelse |
En flerårig plante med stærkt forgrenet, 30-80 cm høj stængel med elliptiske, spidse blade og en mangeblomstret top af store blegrøde, sjældnere hvide, duftende blomster. Sæbeurt blomstrer i juli-september. Den er i tilbagegang som vildtvoksende i Danmark, men findes som prydplante i mange ældre haver. |
Kulturhistorie |
Som både det latinske (saponaria = sæbe) og det danske navn antyder, har planten fra gammel tid været anvendt som rengøringsmiddel og til medicinsk brug (officinales = lægeplante). Man troede førhen, at planten var en gave fra Gud givet til menneskene, for at de kunne holde sig rene. |
Historisk anvendelse |
Sæbeurt er af munkene brugt som slimløsende og afførende middel, mod gigt, samt til behandling af eksem og andre hudsygdomme. Noget tyder dog på, at den allerede på Simon Paullis tid (1648) har mistet noget af sin betydning som lægeplante, idet han betegner den som ”ickun en ringe og foractelig urt”, selvom den af nogen anbefales både mod syfilis og gonorré. Roden og planten er dog opført i farmakopéen fra 1772. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
I store doser er sæbeurt et stærkt afføringsmiddel og endda let giftig. Den bør derfor kun anvendes ved ordination af kvalificeret herbalist. Planten kan være farlig for husdyr. |