Timian
Dansk navn | Timian |
---|---|
Plantenummer | 28 |
Latinsk navn | Thymus vulgaris |
Familie | Læbeblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Mad og medicin |
Indholdsstoffer | Flygtige olier, alkoholer, tannin, flavonoider, saponiner. |
Beskrivelse | Timian er en aromatisk, stedsegrøn halvbusk, op til 15-30 cm høj, med spinkle trådagtige stængler. Bladene er små, grågrønne og ovale og blomsterne er små, lyserøde til hvide. Blomstringen finder sted i juli. |
Kulturhistorie | Timian (thymus vulgaris) stammer fra Sydeuropa. Navnet kommer af det græske ord thymus, der betyder kraft. Den græske læge Hippokrates (460-370 f. Kr.) kendte til plantens helbredende egenskaber. Han anvendte den mod hoste og til at styrke livsmodet. Den er sandsynligvis indført som lægeplante i Danmark af munkene. |
Historisk anvendelse |
Som krydderurt anvendes timian hyppigt til kød, fjerkræ og farsering. Timian kendes fra en middelalderlig dansk kogebog fra omkring år 1300, hvor den indgår i eddikelage til kød. Harpestreng (død 1244) knuser og blander timian med eddike og rosenolie mod hovedpine. Christiern Petersen (1533) anvender timian mod snue og hæmorider og som bestanddel i gigtmedicin. Henrik Smid (1546) anbefaler afkog af urten i vin til at uddrive urin og slim samt til at læge indvortes sår. Timian i sengehalmen hjælper mod lopper, og høns, der har lus og utøj, kan holdes over røgen af brændt timian og humle. Vild timian blev i 1800-tallet anbefalet som humleerstatning, og under 2. verdenskrig blev planten anvendt som erstatning for shagtobak. Overtroen siger, at gnides bistader med timian, er det lettere at lokke en bisværm til, og stjæler man en dusk timian fra haven til det hus, hvor der hersker uro og trolddom, ophører denne. I dag har forskningsforsøg dokumenteret, at timian har en bakterie- og svampehæmmende effekt. Det skyldes, at planten indeholder et desinficerende stof, der hedder thymol. Timian kan behandle infektioner i luftvejene, f.eks. forkølelse, halsbetændelse og bronkitis, samt fodsvamp eller svampeinfektion i mundhulen. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Smid, Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse 1994. Veirup, Hans 1994: Til taffel med Kong Valdemar. Europas ældste kogebog. |
Yderligere info | Gravide skal passe på, da timian kan stimulere sammentrækning af livmoderen. |