Martsviol
Dansk navn | Martsviol |
---|---|
Latinsk navn | Viola odorata |
Familie | Violfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Saponiner, methylsalycylat, et alkaloid (odoratin), flygtig olie og flavonoider. |
Beskrivelse |
En flerårig, 7,5-15 cm høj, let håret plante med overjordiske, rodslående udløbere. De hjerteformede blade er grundstillede og langstilkede, fodfligene er ovale og gerne frynsede. Blomsterne, der har 5 kronblade, sidder på lange stilke med et par små forblade på midten. De er sødt duftende, mørkviolette eller hvide og 13-15 mm i diameter. Kapslen er 3-lobet. Planten blomstrer i marts-april og er almindeligt forekommende både som prydplante i haver og vildtvoksende i hegn, krat og i skovkanter. |
Kulturhistorie |
Violen har været anvendt medicinsk siden oldtiden. Allerede den romerske naturhistoriker, Plinius, (ca. 23-70 e. Kr.) skriver, at bladene blandet med honning helbreder sår i hovedet, og dette er gentaget af lægebogsforfattere helt op i vor tid. |
Historisk anvendelse |
Henrik Harpestreng (død 1244) skriver, at viol er en ædel og nyttig blomst. Hvis den stødes med vin og lægges på et sår i en klud, mildner den smerten og uddriver betændelse. Drikker man afkog af viol, hjælper det på den, der har et tungt hoved efter for megen mad og drikke. Violblade stødt med honning og smør kurerer bylder i hovedet. Viololie hjælper mod børns hoste, susende og smertende ører, køler kroppen og giver god søvn. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
Frøene kan give opkastning. I større doser fremkalder også roden opkastninger. |