I de herligste forårsmåneder har museets arkæologer foretaget endnu en udgravning på Anebjerg, hvor nye parceller skyder op i det fine, kuperede terræn. At området har været populært i årtusinder vidste vi allerede, da vi gravede grubefeltet SBM1599 Anebjerg II og den sen-middelalderlige bebyggelse SBM1637 Anebjerg III, som man kan læse mere om her på hjemmesiden.

Bønder og håndværkere

Men nu er endnu et område udgravet, og dermed er ny viden fremkommet om de folk, der beboede området for omkring 2000år siden. Arkæologerne har udgravet spor af henved tolv huse, som har ligget centreret på et par højdedrag nær ved to, dengang vandfyldte, lavninger. Husene har dybe, tagbærende stolper. De fleste er øst-vest vendte jævnfør almindelig skik, men her har vi flere nord-syd orienterede huse med massive stolpehuller! Et af disse huse havde tilmed en sjælden påtruffet, arkitektonisk finesse.

Som det kan ses på fotoet herover, er der fra husets gavl (husets tagbærende stolpesæt - 4 i alt - er her markeret med hvidt omrids) konstrueret en form for afløb af to parallelle rækker sten, der er sat på højkant. Det er muligvis et afløb fra stalden af huset, for det har retning ud mod det ene af de to vandfyldte lavninger.

Kulturlag

Elementer som disse plejer for længst at være pløjet bort af flittige bønder i de efterfølgende generationer, men her var der så meget kulturlag, at denne detalje er bevaret. Kulturlag er i det hele taget en gave til arkæologer, for et kulturlag er alt dét materiale, som bebyggelsens beboere ikke gad have til at ligge og flyde på bopladsen. Knuste potter, madaffald, døde dyr og andre lækre sager er flydt, hældt og smidt ud i de lavninger, som var lige for hånden. Herunder ses et snit gennem en af de lavninger, som er blevet fyldt så massivt op, at det slet ikke var en lavning længere. I profilet ses tydeligt lagdelingen, der repræsenterer forskellige udsmidsfaser.

I tilfældet her, viste der sig også hurtigt at være masser af kasseret materiale fra en helt særlig produktion, som må have foregået lige i nærheden. Myremalm, slaggeklumper og fragmenter af ovnanlæg fra jernudvinding blev indsamlet i spandevis, og bevidner at det har været en ganske omfattende produktion af jern, der er foregået her.

Selve ovnene fandt vi ikke. Disse må altså ligge uden for vores udgravningsfelt, hvilket vil sige på det højeste terræn under selve den gamle grusvej Anebjerggårdsvej. Ovnene har været bygget op som cylindriske skakter over en lille, nedgravet grube. Myremalm og trækul har været hældt ned i skakten i lag, og så har man fyret ind fra et hul i bunden af skakten. Temperaturen skulle være høj og reguleret via blæsebælg, således at man ramte det præcise punkt, hvor slaggen smelter fra myremalmen og jernluppen bliver tilbage. Det var en specialiseret process og de må have været rene eksperter her på Anebjerg.

Jerngenstande fandt vi ikke noget af, men de har skullet bruge jern til knive og redskaber, som forlængst er rustet bort. Nu glæder arkæologerne sig til at få alle de mange spændende fund vasket og gennemgået, så endnu flere spørgsmål kan besvares om de flittige bønder på Anebjerg.