Museum Skanderborgs historie
I 2016 blev der udarbejdet en helhedsplan for Museum Skanderborg for at kortlægge mulighederne for udvikling af museum og arkiv i Skanderborg.
Allerede tidligt i processen omkring udviklingen af fremtidens Museum Skanderborg stod det klart, at den oprindelige placering på Adelgade 5 gav en række udfordringer i forhold til ønsket om udvidelse, udvikling og outreach. Derfor blev det også foreslået at flytte museet tættere på byens centrum. Da muligheden for at placere museum og arkiv på Skanderborg Station kom, fik museet en enestående chance for at sætte en helt ny standard for, hvad museer kan.
I foråret 2019 besluttede Skanderborg Kommune at ombygge og renovere en tidligere posthusbygning med henblik på, at Museum Skanderborg flyttes hertil. Den 19. februar 2020 besluttede Byrådet at frigive i alt 10 millioner kroner til Nyt Museum Skanderborg.
Arkivet flyttede allerede ind ved udgangen af 2018. De resterende medarbejdere fra museet i Adelgade 5 flyttede ind i begyndelsen af 2020.
En placering af museet på stationen vil tilføre området mere bymæssighed, tilføre nye aktiviteter og derved styrke byens sammenhængskraft.
Det nye museum kommer med sin placering til at indgå i helhedsplanen for stationsområdet, der indeholder en større trafikomlægning og etablering af parkeringsarealer.
Byggeriet gik i gang i efteråret 2024. Det forventes, at arbejdet er færdigt til december 2025, hvorefter museumsmedarbejderne kan rykke ind igen og begynde at bygge de nye udstillingen. Museet forventes at genåbne omkring årsskiftet 2026/2027.
Herunder kan man læse historien om, hvordan det gamle bymuseum i Skanderborg blev til en kulturelt fyrtårn med museer og arkiver spredt ud over hele Skanderborg kommune.