Vildsvinet er flyttet i pleje
Vildsvinet fra museumsbutikken er flyttet i pleje.
Perron1 er ved at være tømt, og snart rykker håndværkerne ind og begynder på processen med at renovere den gamle postadministrationsbygning og anlægge den nye ankomstbygning. Det udstoppede vildsvin, som har været en del af en udstilling om stenalderjægere ved Skanderborg sø er flyttet til en midlertidig plejefamilie i vinbaren La Klas i Lille Nyhavn.
De gode vinfolk var spændte på at modtage deres nye "medarbejder", som nu ligger og skuer fra toppen af vinreolen og ud over langbordet med udsigt til netop Skanderborg sø.
Og museets medarbejdere skal nok komme forbi og se til den engang imellem, for der er jo hyggeligt i den nye vinbar