Historien om Danmark - tidlig middelalder

I den tidlige middelalder blev der grundlagt mange klostre i Danmark. Med klostrene kom en kulturel og åndelig opblomstring: I klostrene blev der læst, skrevet og kopieret bøger, og antik viden blev tilgængelig. På det praktiske område tog klostrene sig af socialt arbejde og de indførte ny teknologi indenfor arkitektur, håndværk, landbrug og havebrug.

Klostrene grundlægges
I 1100-tallets første halvdel skød det ene kloster op efter det andet – som perler på en snor langs Søhøjlandets søer og åer. Klostrene blev grundlagt på jord doneret af enten konge, adel eller bisper.
De første klostre blev grundlagt af benediktinermunke, og allerede i slutningen af 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet blev Veng Kloster grundlag.
Herefter fulgte klostrene Kalvø og Voer, samt nonneklostrene: Ring og Vissing. Fra midten af 1100-tallet kom endnu en klosterorden: cistercienserne til området og grundlagde Øm.

Vandet som ressource
Klostrenes placeringen var ikke tilfældig. Færdsel og transport foregik lettere til vands end over land, og klostrene anvendte ferskvandet til daglige formål i husholdning og landbrug. Vandkraften blev udnyttet af møller, der drev kværne, valke og hamre. Kanaler sikrede at vandet kom derhen, hvor det skulle bl.a. til at rense klostrenes latrinerne.
Fiskeri var en vigtig ressource. Udover at sikre mad på bordet, var salg af ferskvandsfisk en økonomisk gevinst, for et var nemlig en finere spise end saltvandsfisk.

Øm Klosters grundlæggelse
Et kloster kender vi bedre end andre. Fra dette kloster er bevaret flere skriftlige kilder, og er lavet utallige arkæologiske udgravninger. Klostret hedder Øm Kloster, og om dets grundlæggelse kan vi læse i klostrets krønike fra 1200 årene: Munkene blev sendt afsted fra Vitskøl Kloster i Himmerland en februar dag i 1165. Deres opgave var at grundlægge et kloster i Midtjylland. Munkene var længe undervejs og havde tre mislykkede klostergrundlæggelser bag sig, inden de en forårsdag i 1172 kom til stedet Øm. Her grundlagde de klostret med det smukke navn Cara Insula, som er latin, og betyder Den Kære Ø.

Klosterlandet
De mange klostre i landskabet kom med tiden til at eje store dele af områdets landbrugsjord, skove og landsbyer. Derfor er der ikke mange spor efter adlens borge og voldsteder i det midtjyske område langs søerne og Gudenåen.
Søhøjlandet var et klosterland, og selv om der er gået næsten 500 år siden klostrene fungerede, så ses sporene af dem stadig i landskabet i form af kanaler, opdæmninger, ruiner og ikke mindst i fraværet af private borge og herregårde.