Levende museum på Gl. Rye Mølle
kl. 10-16: Aktiviteter for børn, æblepresning og liv i de gamle maskiner.
Første søndag i efterårsferien er der Levende Museum på Møllen.
Du kan opleve træskomageren snitte træsko, mens hans kone spinder på rok eller tage en tur i hestevogn. Børnene kan bygge en drage, filte, lave perler og male på sten.
Vil du have presset dine egne æbler, så hjælper Låsby Æblets Venner. Du skal blot medbringe rene skyllede æbler og dunke, så kan du få friskpresset æblesaft med hjem.
Til Levende Museum vil der være salg af pølser, kaffe, te og saftevand.