Tilbage til sidste istid blev det, vi i dag kalder Illerup Ådal, formet ved at store mængder smeltevand fra isen dannede en kraftig strøm, der gravede sig dybt ned i landskabet. Dalen som den fremstår i dag er for det meste en bred u-formet ådal, men var lige efter dens dannelse ca. 25 m dybere og havde karakter af en mere v-formet dal. Igennem alle årene siden da, har jordmasser ved jordflydning, store jordskred og mosedannelser skabt den ådal vi kender i dag.

Står vi på et af højdedragene over ådalen i jernalderen, vil vi se, at søerne ligger som perler på en snor ned gennem hele Ådalen. Den meget markante form på dalen og søerne kombineret med et markant landskab ved Alken Enge gør, at jernalderfolket har set noget helt særligt ved denne ådal. Datidens guder er blevet knyttet til bestemte søer og vandløb, og mennesket har bragt større og mindre ofre af forskellig karakter til disse guder.

Tre af offerstederne har vi et mere indgående kendskab til:

Det er Alken Enge, våbenofret i dalen samt Forlev Nymølle. Hvad alle de andre søbassiner kan gemme på, ligger hen i det uvisse.

Oprindeligt var Alken Enge en del af Mossø, men i tiden op mod Kristi fødsel afskar oddedannelser engene fra Mossø. Netop i denne tid fremstår denne afskårne lavvandede sø med de lyse sandstrandsagtige odder som et helt særligt element i landskabet. Jernalderbefolkningen må have tillagt denne sø magiske kræfter og helt bestemte guddomme. Hvordan endte knoglerester fra flere hundrede mennesker her?

Stedet ligger i en sidedal til Illerup Ådal med et noget smallere dalprofil, men stadig et sted som befolkningen i jernalder har tilknyttet guder til. De første arkæologiske levn i dalen viser spor af tørvegravning i ældre jernalder. I flere af disse tørvegrave er der fundet genstande fra de faste rituelle ofringer som tak for god høst og måske også frugtbarhedsofre i for af lerkar, lyse sten m.m. Som noget helt specielt fremkom et idol – en gudindefigur.

Med den store rituelle ofring i Alken Enge ser det ud til, at en tradition for store og betydningsfulde ofringer er grundlagt i Ådalen. Som følge af ændringer i religionsopfattelse samt skik og brug tages et nyt offersted i brug i en 10 ha stor sø i den øvre del af ”Den Hellige Dal”.

I tiden omkring 200 e.Kr. står endnu et stor slag i oplandet til ”Den Hellige Dal”. Takkeofret fra dette slag består af våben og personligt udstyr fra krigerne på den tabende part. Guddommen i søen må have taget vel i mod takkeofret, og ofringen må have stået stærkt jernalderbefolkningens kollektive hukommelse, da samme type ofring blev foretaget endnu tre gange som resultat af sejre i nye slag indtil ca. 450 e.Kr.

En voldsom begivenhed fandt sted i slutningen af sidste istid i Illerup Ådal. Smeltevand fra isen løber igennem dalen og siderne står mere og mere stejlt. Permafrosten i jorden tør op og jorden bliver mere og mere ustabil. En dag skrider der pludselig en halv km2 ud i dalen fra nordsiden. Skredområdet sætter sig med 30 meter, og larmen giver genlyd et godt stykke omkring. Hør et tankeeksperiment omkring hvad der kan være sket, hvis jægerne har stået der, da jordskredet fandt sted.

Har det mon haft nogen betydning eller direkte konsekvenser for de første senistidsjægere?