Jernalderlandsby udgraves i Stjær
Det er ikke ofte Museet har mulighed for at komme ud til den hyggelige landsby Stjær. Byen emmer ellers af historie både i form af sin fine, lille kirke fra tidlig middelalder, men også som et sted, der i forrige århundrede er gjort mange rige, arkæologiske fund i både gravhøje og som enkeltfund på de stenede marker. Glæden var derfor stor, da udstykninger til nye byggegrunde, gav museets arkæologer muligheder for at se nærmere på en yderst velbeliggende mark i byens nordlige del. Forundersøgelser havde vist bebyggelsesaktivitet og jernudvinding, men da overjorden blev fjernet forud for den egentlige undersøgelse, viste der sig at være en del mere oldtid end først antaget. Mere end 2300 stolpehuller dukkede frem af den grusede undergrund, og så var det ellers i gang med spade og graveske!
4 gårdsanlæg fra samme periode
Der blev fundet spor efter 4 gårdsanlæg, der alle stammer fra den yngre romerske jernalder (ca 200-400 e.Kr.). Et gårdsanlæg er en større indhegning, der omkranser et langhus til beboelse samt nogle mindre bygninger til opmagasinering, lade, værkstedshuse el.l. To af gårdsanlæggene var næsten helt intakte, mens de andre to er mere eller mindre ødelagt af moderne vej. Alle fire enheder respekterer hinandens indhegninger, så de kan reelt have eksiteret samtidigt og derved udgjort en mindre landsby.
200m2 langhus
Det største af langhusene var 35m, hvilket vil sige at der har været næsten 200m2 under tag. Husene i denne periode af jernalderen bliver pludselig meget lange, hvilket bla. hænger sammen med at kvæghold nu udgør en større del af driften. Dyrene skulle også bo i langhuset, og flere dyr krævede mere plads. Husets beboere nød godt af varmen fra dyrestalden, der som oftest var hjemmehørende i husets østende. I husets vestende sov og spiste langhusets beboere, der formentlig har bestået af en større kernefamilie udvidet med et par trælle og bedsteforældre.
