Ukendt bro fundet i Skanderborg
Skanderborg har også en "forsvunden" bro
Da Skanderborg Forsyning gav sig i kast med at føre nye vandledninger under Sølundvej, ventede der en stor overraskelse. I et af de huller, som blev gravet til vandledningerne, dukkede noget træ op. Snart skulle det vise sig at være et tæppe af tætliggende vandrette stammer i en blød træsort. Museum Skanderborg blev kontaktet, men det var lidt svært at få konstateret, hvor træet egentlig kom fra. Heldigvis ringede de senere fra Forsyningen og fortalte, at hullet nu skulle udvides, og vupti så var der gevinst.
Ca. 170 cm under terræn dukkede der flere vandrette tætliggende stammer frem, og pludselig stødte man først på et og så yderligere et massivt firkanttilhugget stykke egetømmer på 23x23 cm. Begge stykker var lodret nedbanket i mosejord. Efter behørig dokumentation prøvede man at hive tømmerstykkerne op af mosejorden med en gravemaskine. Ingen viste, hvor langt de var banket ned i mosen, og om de overhovedet kunne hives op. Stropper blev fæstnet omkring stolperne, og efter ganske få sekunder sagde det svup, og stolperne kom op.
Efter alt at dømme er der tale om nedbankede tømmerstykker, som danner en lodretstående bærende underbygningen til brofag med kørebane. Yderst interessant. Så er spørgsmålet bare, hvornår denne bro blev bygget? Drømmen om en vikingetidsbro i lighed med Ravninge Enge broen blev ret så hurtig decimeret, da det var tydeligt, at egestolperne var savet og ikke var bearbejdet med økse, som de ville have været med en datering til Vikingetid. Dateringsrammen måtte så findes i tidsrummet fra ca. 1300 til 1700-1800.
Da stolperne kom op, var de henholdsvis 172 og 182 cm lange og fint tilspidsede. Den del, som har været over vandspejlet i området, var rådnet væk, men det, som lå under, var særdeles velbevaret. De store stolper blev straks kørt til Naturvidenskabelig Afdeling på Moesgård, hvor de kan udføre en dendrokronologisk datering af især egetømmer. En særdeles interessant datering blev meldt ud efter blot et par dage.
Dateringen for fældningstidspunktet blev sat til 1565. Det er blot få år efter, at Frederik den 2. påbegyndte den store renovering og udbygning af Skanderborg Slot. Så det ser ud til, at der har været behov for yderligere en broovergang end de to, som vi kender i dag, der forbinder selve Slotsholmen med fastlandet mod nord og syd.
Datering på de vandretliggende stammer, der er af en blød træsort, er endnu ikke kendt. Det er ikke muligt at lave årringsdatering på træet, og der skal C-14 dateringer til for, at en datering kan findes. Det tager nogen tid at få gennemført. Spørgsmålet er, om de er lagt ud for at skabe en fast bund i mosejorden, så de arbejdere, der byggede broen, kunne få fodfæste. Alternativt kan der være tale om stammer, der er lagt ud for at skabe et vadested, hvor man har kunnet køre på søbunden med hestetrukne køretøjer. I sådan et tilfælde kan ”vadestedet” have en betragtelig alder helt tilbage til bronzealderen.
På højkantskortet fra 1875/76 ses der en passage på næsten 100 meters længde der, hvor Svanesø og Henningsø mødes. Der har været lidt tvivl, om det aftegnede viser en egentlig bro eller en vejdæmning. Det, vi kan se på stedet, er, at der i 1565 er bygget en bro på stedet, men vi kan også se, at der senere er fyldt jord/sand op omkring broen, således at passagen senere fremstår som en vejdæmning.
Det kribler i arkæologernes fingre for at se nærmere på broen, men dels ligger 1500-tals broen under den nuværende Sølundvej, og desuden ligger resterne ret godt beskyttet, hvor de er i dag. Så vi må venter på, at der skal udføres et andet projekt, der vil berører dele af broen for at se nærmere på den.
Sådan gik det til, at Skanderborg blev en bro rigere. Der er ikke lige umiddelbart nogen historiske kilder på, at der var en bro på dette sted, men det skal nu studeres nærmere.