Ny bog om læge Hindhede
Mikkel Hindhede (1862-1945) var sygehuslæge på det nybyggede Skanderborg Amtssygehus fra 1892-1910. Han blev Danmarks første og største ernæringsekspert med stor indflydelse på danskernes levevis, en pioner indenfor ernæringsforskningen med en tilgang, der byggede mere på praktiske forsøg end på teori.
I en ny bog fra Aarhus Universitetsforlag gennemgår forfatterne Sven Halse og Daniel Henschen læge Hindhedes store arbejde og sætter hans tanker i perspektiv til samtidens tanker om den rette kost. Bogen udkom den 8. januar 2020. Det er spændende, men også lidt nørdet tekst.
Museum Skanderborg har bidraget til bogen med forskellige arkivalier og fotos. Og så er det blevet plads til et billede af det lille Hindhede-mindebæger, som museet har i sin samling.
På Skanderborg Leksikon kan man læse lidt mere om Mikkel Hindhede - eller Dr. Hundeæde, som satiretegnerne ofte kaldte ham.