
Spændende besøg under Klosterfestivalen
Kennemer Kunstgilde kommer med et senmiddelalderligt kunstværksted til Klosterfestivalen 17. og 18. august 2019
Kunstværkstedet viser oliemalerier, miniaturer og manuskripter (1400-1450) og de demonstrerer maling, geometriske målinger, kalligrafi og endda et Camera Obscura.
Gruppen kommer fra Holland og består af kunsteren Wim, ikonmaleren Hetty samt den arkitektstuderende Marius. Den lille gruppe arbejder med levende historie fra Kennemerland (kyst-egn i det nordvestlige Holland).
I deres rejseværksted viser de forskellige former for billedkunst fra middelalderens slutning omkring 1450, både oliemaleri og arkitektur samt miniaturer og kalligrafi.
Rejseværkstedet er fyldt med materialer som malingspigmenter, papir, pergament, penne og pensler samt en mængde malerier, tegninger arkitektoniske opstalter og måleværktøjer.
Alle fotos: Kennemer Kunstgilde
Få Nyhedsbrev fra museet
Museum Skanderborgs afdelinger udsender flere gange om året et nyhedsbrev til interesserede abonnenter.
Museum Skanderborg vil udsende nyhedsbreve både fra det samlede museum og fra de enkelte afdelinger med deres støtteforeninger. I nyhedsbrevet vil lejlighedsvise artikler om emner, som museets medarbejdere arbejder med, og der kan være henvisninger til nyheder eller arrangementer fra museets hjemmeside, som man har mulighed for at tilmelde sig.