Imellem Gade og Galleri – udstillingsåbning på Skanderborg Station
Lørdag den 9. februar slog Museum Skanderborg for første gang dørene op på det nye museum på Skanderborg station.
Årsagen var, at 30 unge har arbejdet på at iscenesætte fem rum inde i posthuset. De fem rum gengiver fem stemninger som de unge efterspørger i et bymuseum. Rumlighederne er udviklet som 1:1 skala installationer, og bygget af 600 meter sejldug, lys og symaskiner.
I løbet af ugen fra 2. februar og frem til den 9. februar har de unge boet og arbejdet i døgndrift i bygningen for i fællesskab at skabe deres vision for fremtidens museum.
Resultatet kunne ses i den første weekend af vinterferien, hvor mere end 300 personer lagde vejen forbi bygningen.
”Det har været en helt utrolig proces, og jeg er fuldstændig overvældet over, hvor flotte og stemningsfyldte installationerne er blevet. Det er virkeligt grundigt og begavet arbejde de unge har udført. Og resultaterne vil blive bragt med ind i museets fremtidige arbejde, ligesom det er mit håb, at flere af de lokale unge deltagere vil være med til at skabe det nye museum”. Siger Museumsdirektør Lene Høst-Madsen
Nonprofit organisationen Imaginations Cross Cultures står bag organiseringen af eventen i partnerskab med Museum Skanderborg, med støtte fra Statens Kunstfond og opbakning fra Skanderborg Kommune samt en række lokale virksomheder og frivillige ildsjæle.
Mellem Gade og Galleri er tegnestuen Galmstrup Ltds forskningsprojekt der undersøger forholdet mellem kulturinstitutioner og deres lokalsamfund, samt bedre brug af museers uformelle kvadratmeter mellem gade og galleri.
Få Nyhedsbrev fra museet
Museum Skanderborgs afdelinger udsender flere gange om året et nyhedsbrev til interesserede abonnenter.
Museum Skanderborg vil udsende nyhedsbreve både fra det samlede museum og fra de enkelte afdelinger med deres støtteforeninger. I nyhedsbrevet vil lejlighedsvise artikler om emner, som museets medarbejdere arbejder med, og der kan være henvisninger til nyheder eller arrangementer fra museets hjemmeside, som man har mulighed for at tilmelde sig.